På tværs af fagene
Året er 1845. Der findes ingen GPS. Du har kommandoen over korvetten Galathea og ét år til at komme jorden rundt, og den eneste måde at vide, hvor I er, er at måle Solen og regne efter.
Forløbet er bygget som fem kapitler, og forsiden viser rækkefølgen. Kapitel 1 er en indledning på ti minutter: hvem eleven er, hvad skibet skal, og hvad breddegrad og længdegrad betyder. Kapitel 2, Kortet og kursen, er endnu ikke bygget som sit eget kapitel, men rortørnen fra det ligger inde i kapitel 5.
Der låses ikke. Man kan gå direkte til det kapitel, timen handler om. Hvert kort på forsiden siger, hvad der skal kunnes først.
Eleven regner selv. Sekstanten giver solhøjden, almanakken giver deklinationen, og formlen står på skærmen. Det er regnestykket, der er læringen. Under hver opgave sidder et i, som viser et løst eksempel med andre tal end dagens.
Der er to niveauer på en måling. Inden for én grad, altså 111 kilometer, og skibet sejler videre. Inden for en halv grad, altså 56 kilometer, og eleven ville have opfyldt kravet fra den britiske længdegradspræmie i 1714. Det er en rigtig historisk standard.
I kapitel 5 er logbogen pointtallet. Alt, hvad eleven gør, skrives ind med point på, og logbogen kan gemmes som PDF fra knappen nederst i den. Rejsen har 365 døgn, og en dårlig måling koster døgn, fordi kursen så ikke kan rettes.
Dagens position er den samme for hele klassen og skifter ved midnat. Den er regnet ud fra datoen, så der gemmes ingenting nogen steder, og der er ingen server.
Alt gemmes kun i browseren på maskinen. Deler to elever en Chromebook, deler de også rejsen.
Finder du en fejl, eller har du en idé, der gør siden bedre, så skriv til . Rettelser er velkomne, og de bliver lavet. Om siden