Hvad et atom er, hvordan du læser et felt i det periodiske system, og hvordan du tegner og bruger Bohrs model. Du behøver ikke vide noget på forhånd.
Den mindste bid af et grundstof, der stadig er det grundstof.
Del et stykke jern i to, og du har to stykker jern. Bliver du ved, når du til sidst ét atom. Deler du det, er det ikke jern længere.
Et atom er bygget af tre slags partikler:
Alligevel ligger næsten hele atomets vægt i ærten. Elektronerne vejer næsten ingenting.
Kernen fylder omkring 1 mod 30.000 af atomets bredde. Tallet gælder kulstof: kernen er cirka 5,5 femtometer bred, atomet cirka 150 picometer. For andre atomer ligger forholdet mellem 1 mod 10.000 og 1 mod 100.000.
Det gælder også dig og stolen, du sidder på. Du falder ikke igennem stolen, fordi elektronerne skubber fra hinanden.
Et neutralt atom har lige mange protoner og elektroner. Plus og minus går op, og atomet har ingen samlet ladning.
Hvert felt i det periodiske system rummer de tal, du skal bruge.
Antal neutroner = atommasse (afrundet) − atomnummer
Ikke alle atomer af samme grundstof vejer ens. De har alle 17 protoner, ellers var det ikke klor, men de kan have forskelligt antal neutroner. De varianter kaldes isotoper.
Klor findes i naturen som to isotoper:
Tallet i tabellen, 35,45, er gennemsnittet, vægtet efter hvor almindelige de er. Intet enkelt kloratom vejer 35,45.
Runder du gennemsnittet af, rammer du kun den hyppigste isotop, hvis én er tydeligt mest almindelig.
Klor er et heldigt tilfælde: 35,45 runder til 35, og klor-35 er den almindeligste.
Men tag kobber: 63,55 runder til 64, og kobber-64 findes ikke i naturen. Kobber består af kobber-63 og kobber-65. Reglen siger 35 neutroner, men den hyppigste, kobber-63, har 34.
Det samme gælder blandt andet nikkel, zink, brom, sølv, tin og bly. For grundstof 1 til 20 rammer reglen rigtigt hver gang, og det er dem, du kommer til at regne på.
Sådan tegner du et atom til prøven.
Niels Bohr fandt i 1913 ud af, at elektronerne sidder i skaller udenom kernen. Hver skal har plads til et bestemt antal.
1. skal: 2 elektroner · 2. skal: 8 · 3. skal: 8 · 4. skal: 2
Du fylder indefra og ud. Du begynder aldrig på en ny skal, før den forrige er fuld.
Tryk på skallerne, indtil alle elektroner sidder rigtigt.
Natrium:
Nu bliver tabellen til noget, du kan forudsige med.
Antal skaller = rækken (perioden) i tabellen.
Elektroner i yderste skal = kolonnen for hovedgrupperne.
Natrium har 3 skaller og 1 elektron yderst. Derfor står det i række 3, kolonne 1.
Det er den yderste skal, der bestemmer, hvordan stoffet opfører sig:
Alle vil have en fuld yderste skal. Natrium vil af med én, klor mangler én. Derfor giver natrium sin til klor, og derfor findes køkkensalt.
Men der er to måder at få den fulde skal på.
To delte elektroner er ét elektronpar, og det er stregen, man tegner mellem to atomer. I ilt, O2, deler de to par, og så tegner man to streger: en dobbeltbinding.
Metal + ikke-metal giver som regel en ionbinding.
Ikke-metal + ikke-metal giver en kovalent binding. De vil begge have
flere, så de må dele.
Næsten alt levende er holdt sammen af kovalente bindinger: vand, sukker, protein og DNA. Saltet i havet er ioner.
Vil du prøve reglen af, så byg stoffer i tabellen under Byg et stof. Eller byg molekyler i 3D i Molekylerne.
Finder du en fejl, eller har du en idé, der gør siden bedre, så skriv til . Rettelser er velkomne, og de bliver lavet. Om siden