En isbjørn og en brun bjørn ligner hinanden. En panda gør ikke. Alligevel er alle tre bjørne med en fælles stamform. Hvordan kan det lade sig gøre?
Før du går i gang: tag stilling til fire påstande. Der er ingen point og intet facit nu. Svarene bliver gemt, og du får dem igen i trin 8.
Stil jer på en linje tværs gennem lokalet: helt enig i den ene ende, helt uenig i den anden. Én læser en påstand op, alle stiller sig, og to fra hver ende forklarer hvorfor. Ingen skal overbevise nogen endnu.
De har pels, kløer og den samme grundplan i skelettet, men de spiser og lever vidt forskelligt. Tryk på hver af dem.
Den regel, biologer bruger oftest: to dyr hører til samme art, hvis de kan få unger sammen, og ungerne selv kan få unger. Hest og æsel kan få et muldyr, men muldyret kan ikke få unger. Derfor er hest og æsel to arter.
Isbjørn og brun bjørn er et mærkeligt tilfælde, for deres unger kan selv få unger. Grænsen mellem to arter er ikke altid en skarp streg. Det er præcis det, man skulle forvente, hvis arter bliver til lidt efter lidt.
Mennesket nedstammer ikke fra de aber, der lever i dag. Vi og chimpanserne har en fælles stamform, som levede for omkring 6 til 7 millioner år siden. Den var hverken et menneske eller en chimpanse.
Det er ligesom med dig og din fætter. I har de samme bedsteforældre, men du nedstammer ikke fra din fætter. Evolution er et træ, ikke en stige.
Læs træet nedefra og op. Jo længere nede to grene mødes, jo længere er det siden, de havde en fælles stamform. Gorillaen skilte sig ud først, så chimpansen og bonoboen er vores nærmeste nulevende slægtninge. † betyder, at grenen er uddød. Tiderne er omtrentlige. Kilde: Smithsonian, Human Origins Program.
Bjørnene skiltes for nogle hundrede tusind år siden, os og chimpansen for 6 millioner år siden. Det lyder af meget.
Fire en halv milliard år er et tal, ingen kan mærke. Så lad os presse Jordens historie ned i ét døgn: Jorden bliver til ved midnat, og klokken er midnat igen lige nu. Træk i skyderen, og se, hvornår tingene sker.
Skiven har tolv timer, så viseren skal to gange rundt på et døgn. Hakkene under skyderen viser, hvor der skete noget.
Skriv med dine egne ord, hvad uret viste dig. To eller tre sætninger er nok. Hvornår på døgnet kom livet, og hvor meget af døgnet gik, før der var dyr, man kunne se med det blotte øje?
Hvorfor har giraffen så lang en hals? Der findes to forklaringer. Den ene er den, de fleste selv finder på, og den blev givet af en fransk biolog i 1809.
Tabellen fylder sig selv ud, når du har kørt 8 generationer med en model.
De to modeller forudsiger noget forskelligt, og derfor kan de testes. Hvis det, et dyr gør i sit liv, går i arv, må en ændring på forældrene dukke op hos ungerne.
Den tyske biolog August Weismann fjernede i 1880'erne halen på mus, generation efter generation. Hvad tror du, der skete med ungernes haler?
De tre betingelser følger dig resten af forløbet.
Skriv med dine egne ord, hvad du fandt ud af. To eller tre sætninger er nok. Hvad skete der med flokken i de to modeller, og hvilken af dem passede med musene?
Nu skal du ikke læse om udvælgelse. Du skal være den. Du er en sulten fugl, og på stammen sidder der møl.
Kamuflage er at ligne det, man sidder på, så godt, at den, der leder, ser forbi. Det handler om farve, men også om mønster og om at sidde det rigtige sted. Birkemåleren har små sorte og hvide prikker og sidder fladt mod barken med vingerne slået ud.
Den lyse birkemåler ligner lav, de lyse pletter af svamp og alge på gamle træstammer. Der sidder laver på stammen her også. Et møl har to ens halvdele, en lav har uregelmæssige lapper.
Ungerne ligner forældrene med en lille forskel. En sjælden gang imellem sker der en mutation, og så kommer der en farve, som ikke fandtes i bestanden før.
Tryk på fem møl.
Birkemåleren i England blev mørkere, i takt med at industriens sod gjorde træstammerne sorte, og lysere igen, efter at luften blev renere. Det er en af de bedst målte ændringer i en vild bestand, og den skete på nogle få årtier.
Du har lige gjort det, en fugl gør uden at tænke over det. En ung englænder opdagede det samme ved at se på fugle, og det tog ham tyve år at turde skrive det.
Charles Darwin kom i 1831 med skibet HMS Beagle som naturhistoriker, og rejsen varede næsten fem år. Han samlede sten, fossiler, planter og dyr. På øgruppen Galápagos ud for Sydamerika samlede han blandt andet nogle små, brune fugle.
Fuglene lignede hinanden, men næbbene var forskellige fra ø til ø. Darwin troede først, det var helt forskellige slags fugle. Fuglekenderen John Gould fandt hjemme i London ud af, at det var tæt beslægtede finker, som hørte til på hver sin ø.
Tryk på en finke for at se, hvad dens næb er godt til.
Det satte tanken i gang. Hvis øerne byder på forskellig mad, får de fugle, der tilfældigvis har det bedste næb til netop deres ø, flest unger. Efter mange generationer er fuglene på øerne så forskellige, at de ikke længere får unger med hinanden. Det er artsdannelse, ligesom bjørnene i trin 1.
Darwin skrev og skrev, men han udgav ikke. I juni 1858 fik han et brev fra Alfred Russel Wallace, en yngre englænder, der havde fået den samme idé helt selv og bad Darwin læse den igennem.
De to arbejder blev fremlagt sammen i London samme sommer. Året efter, i 1859, udkom Darwins bog Om arternes oprindelse.
I 1800-tallets England læste mange Første Mosebog som historie: en fugl passede til sit liv, fordi den var skabt sådan. En forklaring, hvor arter bliver til uden nogen plan, var stødende for mange, og Darwin blev tegnet som en abe i bladene.
Naturvidenskab handler om det, man kan undersøge og måle. Den fortæller ikke nogen, hvad de skal tro på, og mange troende og de fleste store kirkesamfund ser ingen modsætning mellem tro og evolution. Det, forløbet kan lære dig, er hvordan man undersøger noget, og hvornår man har lov at sige, at man ved det.
Find fem oplysninger om Darwin. For eksempel: Hvor gammel var han, da han tog af sted? Hvad blev han syg af? Hvor mange børn fik han?
Det sidste punkt er hele opgaven. En sprogmodel lyder lige sikker, uanset om den har ret, og den kan finde på detaljer. En hjemmeside kan også tage fejl.
"Det er jo bare en teori." Den sætning hører du tit. Men betyder ordet teori det samme i naturvidenskab som i hverdagssprog?
Tyngdekraften er også en teori, og det samme er atomteorien og pladetektonikken. En teori bliver ikke forfremmet til en lov, når den har bestået nok prøver. Den kan altid vælte, hvis nogen finder noget, der ikke passer.
Tryk på hvert bevis. Læs, hvad det er, og hvad det ville betyde, hvis man fandt det modsatte.
Biologen J.B.S. Haldane blev spurgt, hvad der kunne modbevise evolution. Han svarede: et kaninfossil i et lag fra prækambrium, altså i et lag, der er over 500 millioner år gammelt, længe før der fandtes dyr med rygrad.
Det er aldrig fundet. Men pointen er, at der findes et fund, som ville vælte teorien. En forklaring, som intet kan vælte, hører ikke til i naturvidenskaben.
I trin 4 var du fuglen. Nu er du forskeren. Du bestemmer vejret for en bestand af finker på en ø, og hvor meget du blander dig.
Udvælgelse, Arv og Variation skal alle være til stede, før en bestand kan ændre sig. Slå én fra ad gangen, og find ud af, hvad der så mangler. Hold musen over en kontakt for at se, hvad til og fra betyder.
Peter og Rosemary Grant målte næb på finker på øen Daphne Major i Galápagos i mere end tredive år. Da der kom tørke i 1977, forsvandt de små bløde frø. Året efter var de overlevende fugles næb målbart kraftigere. De havde set evolution ske på to år.
| Gen. | Vejr | Indstillinger | Næb, mm | Hvad skete der, og hvorfor |
|---|
Når næbbet i bestanden er blevet kraftigere: er der så én fugl, der har fået et kraftigere næb? Skriv, hvad der faktisk ændrede sig.
Fire slags næb: pincet, ske, tøjklemme og sugerør. Tre slags frø: ris, kikærter og makaroni. Tredive sekunder pr. runde, og man må kun bruge sit eget næb. Tæl, hvem der fik mest, skriv klassens tal op, og sammenlign med simuleringen. Kør derefter en runde, hvor kun de hårde frø er tilbage.
Spørgsmålene her kan bruges til mere end at klikke sig igennem. Aftal med din lærer eller din makker, hvilken af de tre måder I bruger, før I går i gang.
Svarmulighederne står i tilfældig rækkefølge. Den er den samme hver gang, du åbner siden, men det rigtige svar står ikke det samme sted i hvert spørgsmål, så der er ikke noget mønster at regne ud.
Her er de fire påstande, du tog stilling til, før vi gik i gang. Nu ved du mere. Hvad ville du svare i dag?
Forklar til sidst med dine egne ord, hvorfor giraffen har lang hals. Skriv det, som om du skulle forklare det til en fra 5. klasse, og brug ordene variation, arvelig og naturlig selektion.
Saml det, du har lært, i én forklaring. Det handler ikke om at nævne flest fagord, men om at bruge dem rigtigt og vise, hvordan tingene hænger sammen.
Opgaven: Forklar, hvorfor birkemåleren i England blev mørkere, og hvorfor giraffen har lang hals. Brug mindst fem af ordene her.
Forklar det for en makker på to minutter uden at kigge i din tekst. Makkeren trykker på et fagord ovenfor, hver gang du bruger det rigtigt. Byt bagefter.