Et stykke natur fra et vandhul, lukket inde i et syltetøjsglas. Hvem laver maden, hvem spiser den, og hvem rydder op? Kan de klare sig selv i 60 dage?
Et økosystem er ikke en samling af dyr og planter. Det er det, der foregår imellem dem. I et lukket glas kan du se det tydeligere end noget andet sted. Gæt først, og se så tegningen nedenfor.
Tre slags levende ting skal være der. Producenterne laver mad ud af lys. Forbrugerne spiser det, producenterne har lavet. Nedbryderne rydder op efter begge dele og gør resterne til næring igen. Mangler én af de tre, går kredsløbet i stå.
Du får ikke noget at vide først og ingen måleinstrumenter. Vælg, hvad der skal i, skru låget på, og se, hvad der sker. Det er en hurtig simulering: 60 dage går på under et minut.
Snak med din sidemakker først, eller skriv hver jeres bud ned. I skal begge kunne huske, hvad I gættede.
Du har ét glas her. Du ved ikke nok endnu til at bygge flere. I trin 8 får du glassene igen, med alle instrumenter.
Hvor skal glasset stå? I et skab, i et nordvindue eller i solen i et sydvindue? Gæt, før du læser videre.
Lyset er den eneste energi, der kommer ind i glasset. Men et sydvindue giver ikke kun planten mere at arbejde med. Algerne får det samme, og varmen har sin egen pris, som du møder i trin 7.
Planten laver ilt, når der er lys. Det er fotosyntesen, og det er den eneste kilde til ilt i glasset. Men hvad sker der, når lyset forsvinder?
Planten bruger også ilt. Det er respiration, den samme proces som i dine egne celler lige nu. Om natten laver planten ingen ilt, men den bruger stadig.
Derfor er natten det farlige. Et glas kan se helt fint ud hele dagen og dø klokken fire om morgenen.
Dyrene er forbrugerne. De laver ingen ilt og bruger den døgnet rundt. Hvert dyr, du putter i, er en udgift, som planterne skal betale hver eneste nat.
Men dafnier æder alger. I et glas, hvor algerne er ved at tage over, kan de være forskellen på grønt og klart vand. Har de mad nok, og holder ilten sig oppe hele døgnet, får de unger.
Dyrene bruger ikke lige meget. En vandbænkebider bruger næsten tre gange så meget ilt som en dafnie.
Mudderet ser dødt ud, men det er det mest levende i glasset. En teskefuld indeholder milliarder af bakterier og svampe, og de laver alt det døde om til næring, som planterne kan bruge igen.
Nedbrydning koster ilt. Nedbryderne ånder som alt andet levende, og de bliver ved i månedsvis, fordi der er så meget at gå i gang med.
Næringen har en bagside. Algerne er små og har stor overflade, så de kan vokse ved langt mindre næring end en plante. Får de rigeligt lys og næring, tager de over, farver vandet grønt og skygger for planterne.
Når næringen slipper op, dør algerne, og nedbrydningen af dem bruger den sidste ilt. Det hedder iltsvind, og det sker også i danske fjorde om sommeren.
Ilten, dyrene bruger, er ikke luft. Den er opløst i vandet, og vand kan kun holde på en vis mængde. Hvad sker der med den mængde, når vandet bliver varmere?
Kurven er målte værdier for ferskvand ved almindeligt lufttryk. Hold musen over kurven, eller brug piletasterne, for at læse et enkelt punkt.
Fra 0 til 30 grader falder loftet fra 14,6 til 7,6 mg pr. liter, altså til cirka halvdelen. Alt, planten laver over loftet, bobler ud og er tabt.
Samtidig bruger dyrene omkring fire gange så meget, fordi alt levende arbejder hurtigere, når det er varmt. Varmen hæver forbruget og sænker loftet på samme tid.
Iltsvind i danske fjorde og kystvande er værst om sommeren og i sensommeren, af de samme tre grunde som i glasset:
Man taler om iltsvind under 4 mg ilt pr. liter og om kraftigt iltsvind under 2. Fisk og bunddyr har det godt ved 8 til 10. Den røde streg i din egen graf ligger på 1,6.
Tal fra lex.dk om iltsvind og DCE, Aarhus Universitet.
Nu har du alle instrumenter og alt, hvad du har lært. Byg det glas, du tror på.
Du får point for hver ting for sig: Dage for hvor længe det holdt, Liv for hvad der var tilbage, Balance for hvor højt ilten lå om natten, og Ro for hvor lidt den svingede. Der trækkes fra, hvis du mistede dyr.
Flest point giver vækst: mere liv i glasset til sidst, end du selv puttede i. Et glas, der er blevet større af sig selv, passer sig selv.
At miste nogle dyr og så finde balance er, hvad et økosystem gør. Men et glas, der hver nat lige akkurat undgår at kvæle sine dyr, er ikke godt bygget. Det er heldigt.
Alt det her er en model. Den regner på fire tal, og et rigtigt vandhul har tusind. Derfor tager modellen fejl, og det er den bedste time i forløbet.
Tag dit bedste glas, skriv byggesedlen ud, og byg det med rigtigt vand og rigtigt mudder. Tag et billede en gang om ugen i otte uger. Hvor tog modellen fejl, og hvorfor?